Fine små bungalows på en rigtig flot og nærmest parklignende grund ned til vandet. Der er klipper og kun lidt sand, så det er ikke her, man skal bade, men 3-5 minutters gang derfra - man kommer derhen ved at gå gennem et lignende hotel bestående af bungalows. Fordelen ved placeringen var, at det var stille og roligt - men tæt på badestranden. Tag en taxi-pickup-truck fra havnen, det koster kun 100 bath (ca. 22 kr.). Eneste minus er at der ikke er en dør til badeværelset, men kun et forhæng. Badeværelset er ellers vestligt med normalt toilet osv., men der er altså kun et stykke stof mellem det og soveværelset. Der er ikke så meget plads indenfor, men til gengæld har man en fin, overdækket veranda uden for, hvor man kan sidde. Overvej at betale lidt ekstra og bo i første række.